|
Pasning og pleje
Tandproblemer
Rødvarvet urin
Sygdomme i relation til hud og pels
Beskrivelse og levested
Chinchillaen stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Her lever den på klipper, i krat og buskads. Der kan være meget koldt, og dette er årsagen til , at chinchillaen har en meget tyk pels, der desuden er utrolig blød. De lever i store kolonier, hvor der kan være over 100 individer. Da de er sociale dyr, skal man købe flere unger samtidig, så de har selskab. Det giver ofte problemer at sætte voksne chinchillaer sammen og især, hvis man sætter en enkelt ny chinchilla ind i en større flok. Chinchillaen er nysgerrig af natur, men da den er et byttedyr, vil den stadig være meget på vagt overfor eventuelle rovdyr. Hvis den bliver bange, kan den komme med et højt skrig, der fungerer som advarsel til andre chinchillaer om faren. Den kan desuden komme med en mere kort lyd, der betyder, at den vil have lov til at være i fred. En voksen chinchilla vejer fra 400-1000 g, kroppen er 22-38 cm lang, og halen er 7-15 cm lang. Alle dens tænder vokser hele livet igennem. De er overvejende nataktive dyr. Der er en korthalet og en langhalet type, men det er den langhalede, der holdes som kæledyr.
Diæt
Chinchillaens tarmsystem er udviklet til en tør og fiberrig føde. I naturen lever den af grove tornede græsarter og urter, samt blomsten fra forskellige kaktusplanter. Man skal dog ikke give den kaktusblomster fra de kaktusser, der holdes som potteplanter!
På grund af det specielt udviklede tarmsystem er det vigtigt, at der fodres med et special foder til chinchillaer, frisk hø og kun begrænsede mængder af godbidder. Høet skal skiftes dagligt, og det skal være i en høhæk, så der ikke ligger gammelt hø i bunden, da chinchillaen kan blive syg af dette. Vand i drikkeflaske skal også skiftes dagligt.
Godbidder kan være et lille stykke kiks, en meget tørret rosin, valset, tørret majs eller ærter. Godbidderne er gode at give, hvis man ønsker at gøre chinchillaen tam. Hvis der gives for mange godbidder, kan dette føre til fejlgæring og trommesyge og derved død. Fejlfodring kan også føre til forstoppelse.
Livscyklus
Dyrene kan i fangeskab blive op til 20 år gamle, men 10 år er gennemsnittet. Hvis den ene chinchilla fra et par dør, er det bedst at sætte en unge ind som selskab til den tilbageblevne chinchilla. Dette skal helst ske indenfor 2 uger efter, den er blevet alene.
Ved avl må to dyr med hvidt farvegen ikke sættes sammen, da det medfører en gendefekt, der kaldes lethal faktor. Det vil sige, at afkommet fra disse ikke vil overleve.
Chinchillaer bliver kønsmodne når de er 4-5 måneder gamle, men hunner bør ikke parres før de er 9 måneder gamle. Det er desuden bedst at sætte en hun, der skal parres, ind i hannens bur, og det skal gerne være en ældre han. De kan få 2-3 kuld unger om året, og drægtigheden varer i ca. 111 dage. Der fødes 1-4 unger, og de fødes fuldt udviklede, ligesom marsvineunger. Det betyder, de har pels, tænder og åbne øjne ved fødslen. Ungerne vejer 30-60 g, og de kan fravænnes, når de er 6-8 uger gamle.
Burforhold
Buret skal stå lyst uden direkte sol, tørt og uden træk. Det må meget gerne stå i et rum, hvor der er ro i løbet af dagen, så chinchillaen får sovet, den er jo aften og nataktiv. Der må maksimalt være 22-28˚C i rummet, da dyret ellers får det for varmt, og kan få hedeslag. Hvis der er to dyr, skal buret være mindst 80 x 80 cm og 100 cm højt. I buret skal der være en høhæk, en redekasse til hver chinchilla og en masse grene, chinchillaerne kan klatre på og gnave i. Sovekassen skal ikke stå i bunden af buret. I bunden kan der bruges sammenpresset papir, der fås hos dyrehandlere, strimler af ubleget og uparfumeret køkkenrulle eller høvlspåner. I høvlspåner sker der dog hurtigt en opformering af bakterier, og det er derfor det mindst attraktive alternativ til bunddække. En gang om dagen skal chinchillaen have mulighed for at sandbade. Dette gøres ved at der sættes et fad ind med en speciel chinchilla sand. Fadet skal være mindst 18-20 cm i diameter og have kanter på ca. 10 cm, sanddækket skal være 2-4 cm dybt. Chinchillaen skal have fadet i ca. 30 minutter. Dette sandbad er med til at holde pelsen i orden.
Chinchillaen skal ud og motionere udenfor buret hver dag. Når dette gøres, skal alle døre og vinduer være lukket, og der skal holdes øje med, at chinchillaen ikke gnaver i ledninger og lignende. Buret skal rengøres ca. 2 gange om ugen. Husk buret er et hjem, ikke et fængsel!
Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik
Tænder
Chinchillaer kan få problemer med tænderne, da de vokser hele livet igennem. Hvis de ikke skal bruge tænderne nok på deres foder, kan tænderne vokse ind i kinder, gane eller danne bro over tungen. Der er desuden en vis arvelig belastning med hensyn til, hvor stor tendens tænderne har til at vokse for meget. Hvis dyret stopper med at æde, begynder at sortere meget i sit foder, savler eller gnider sig meget omkring munden med poterne, skal en dyrlæge straks opsøges.
Rødfarvet urin
Rødfarvet urin er ikke altid tegn på sygdom hos dyret. Det kan skyldes fodring med fodermidler, der indeholder meget A-vitamin, som f.eks. mælkebøtter. Hvis dyret opfører sig normalt og æder og drikker, som det plejer, skal der ikke gøres noget ved det. Hvis der er en ændring, eller hvis dyret klager sig ved afsætning af urinen, skal dyrlægen straks opsøges. Her skal urinen undersøges, og der skal eventuelt tages røntgenbilleder for at udelukke sten i blæren eller i urinrøret. Se et eksempel på urinrørssten under dyrehistorier.
Sygdomme i relation til hud og pels
Utøj, så som lus og lopper, ses meget sjældent hos chinchillaer, på grund af den tykke og tætte pels
Vitaminmangel kan føre til pelsproblemer. Vitamin A mangel kan føre til en vat lignende pels. Vitamin E mangel kan føre til gulfarvning af ørerne og bugen.
Ringorm kan ses, og dette fører til tab af pels på næse, ører, fødder og nedre dele af benene.
Umættede fedtsyrer, mangel kan føre til store områder med skæl, hårtab og eventuelt kløe.
Voldsom pelspleje, der fører til tab af pels, kan have flere årsager, f.eks. stress, mangel på gnavepinde, kløende hudlidelser, hårringe omkring penis, der fører til striktur af denne og lignende. Derfor er det en god ide opsøge dyrlægen, hvis denne adfærd observeres.
|
