|
Der er 4 kæledyrs arter, guldhamster, Russisk-, Kinesisk- og Roborovski- dværghamster. Guldhamster er større end dværghamster, men fælles for dem er, at de er nat aktive dyr, der ikke er specielt social anlagte, derfor er det bedst at holde dem alene. De har desuden en tendens til at bide hvis de holdes forkert eller bliver bange. Hamstre har store kindposer som de fylder med foder og gemmer tæt ved reden. Forventet levetid er 9-36 mdr. Tænderne vokser hele livet.
Håndtering: Tages op i nakkeskindet eller skubbes op i hånden ved at sætte kanten af hænderne sammen og derved lave en kop.
Burforhold: Buret skal være mindst 60 cm lang, 30 cm bred og 23 cm høj. Det er bedst med et bur i plastik da det gør det sværere for hamstret at undslippe. Der skal være en drikkeflaske, tung foderskål og et hus hamstret kan bygge rede i. Hø og træspåner og avispapir til lejemateriale. Buret rengøres ugentligt og toilethjørner oftere. Et lukket løbehjul er godt til motion.
Fodring: Gnaverblanding eller piller til hamster samt frugt og grønt der introduceres gradvist for at undgå tynd mave. Desuden skal der altid være hø og gnavepinde fra frugttræer. Hundekiks kan også bruges til at gnave i. Chinchilla sand er godt til støvbadning og det holder pelsen i orden.
Avl: Hunnen bør være 12-14 uger første gang hun parres, hun er drægtig i 16-18 dage og får 6-8 unger der vejer 2-5g. Ungerne fravænnes når de er 21-25dage og bliver kønsmodne når de er 45-60 dage gamle.
Sygdomme: Især lidelser i mavetarm kanalen ses, dette kan skyldes stress ved flytning til nyt hjem og foderskift. Dyrene får tynd mave, taber sig og dør uden behandling.
Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik
|