Pasning og pleje

Gode grøntsager

Sygdomme:
Marsvinets historie
Skab
Lus og pelsmider
Hårtab som følge af andre ting end utøj
Tandproblemer
Drægtighedssyge & opfostring af moderløse unger
Præcorneal forbening/Forbening i kanten af hornhinden hos marsvin
Rødfarvet urin

Pasning og pleje

Marsvin er et plumpt dyr der har korte lemmer og ingen hale. Der er flere forskellige pelstyper, glathårede, satinglans, rex (ru og kruset pels), langhårsracer, rosetter og hvirvler. Tænderne vokser hele livet. Forventet levetid er 4-7 år og vægten hos det voksne dyr er 700-1500g. Marsvin er rolige og omgængelige dyr, der trives godt i flok og som ”snakker” en hel del. Lydene er udtryk for velbehag, ønske om mad, ubehag etc. Marsvin er gode kæledyr der sjældent bider.

Håndtering: Marsvin tages op ved et fast greb om skulderparti mens den anden hånd føres ind under bryst og bug forfra, eller den støttes under bagparten med hånden.

Burforhold: Buret bør være mindst 100 cm langt, 50 cm bredt og 40 cm højt. Dette kan huse op til 4 marsvin, hvis de er meget ude at løbe på gulvet i løbet af dagen. Der skal være høhæk, madskål, drikkeflaske og en kasse marsvinet kan gemme sig i. Buret skal rengøres mindst en gang om ugen og bør stå lyst, gerne på et bord. Marsvin tåler ikke træk!

Eksempel på hjemmelavet marsvinebur i plexiglas.

Fodring: Da marsvinet ikke selv kan danne C-vitamin er det vigtigt at det får tilført dette via foderet. Der er meget C-vitamin i bredbladet persille (5g dækker det daglige behov for et marsvin), kruspersille og kål af forskellig slags. Kosten bør bestå af masser af hø, grøntsager og foderpiller til marsvin f.eks. Excell eller Vitakraft. Gode grønsager er persille, grønkål, gulerødder + toppe, spinat, skvalderkål, mælkebøtteblade, græs, broccoli, fennikel, squash, peberfrugt, hvidkål, kinakål, kålroer, rødbeder, basilikum, æbler, radiser etc. Grene fra frugt (ikke stenfrugttræer)-, hyldeblomst- eller birketræer er gode for marsvinet at bide i.

Avl: Marsvin er drægtige i ca. 63-72 dage og de får ofte 2-5 unger, der vejer 50-130g. Ungerne er meget veludviklede ved fødslen, de har pels, åbne øjne og tænder. Det er vigtigt at hunnen er mellem 6 og 12 måneder når hun får det første kuld, da hendes bækken ellers bliver stift og ueftergiveligt hvilket giver voldsomt fødselsbesvær. Hvis man ikke ønsker flere unger skal hannen tages væk lige før fødslen, da hunnen kan blive drægtig få timer efter fødslen. Hunnen kan få 4-5 kuld om året. Ungerne kan fjernes fra moderen når de er 4 uger (skal veje mindst 300g) og bliver kønsmodne i en alder af ca. 1-3 måneder.

Sygdomme: ”De 4 dræbere” hos marsvin er drægtighedssyge, skørbug, tandfejl og Sellnick-skab. Drægtighedssyge ses oftest i den sidste tredjedel af drægtigheden og hos svært overvægtige dyr.  Symptomer man skal være opmærksom på for disse 4 sygdomme, er nedsat appetit, vægttab, nedstemthed, sortering i foder med valg af bløde foderemner, hævelse omkring led, kløe, store sår og hårløse partier på ryg, bagpart, forben, ører og omkring øjne.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik

Gode Grøntsager

Gulerødder med top
Bladselleri
Sellerirod
Radiser m top
Peberfrugten
Romaine salat
Lollo rosso salat
Lollo salat
Rucula
Artiskok
Græskar
Squash
Rødbeder med top
Fennikel
Pastinak
Persille krus & bredbladet
Spinat
Hvede græs
Asparges
Ærter
Basilikum
Pebermynte
Salvie
Dild
Oregano
Lavendel
Mælkebøtte både blade og blomst
Rosmarin
Timian
Kløver
Kamille
Koriander
Skvadderkål
Sennepsblade
Hindbær og blade fra busken
Blåbær og buske
Jordbær og blade fra planten
Brombær og blade fra buske
Æble uden kerner
Pære uden kerner
Melon
Papaya
Fersken
Ananas
Vindruer
Banan
Appelsin
Mango
Grove økologiske salater (indeholder mange mikromineraler)
Grene fra birketræer (giver rød urin)
Grene fra frugttræer (ikke stenfrugttræer som fx blomme, mirabelle etc)
Spirede hvedekorn giver flot græs
Solsikkespirer
Tomat (I begrænset mængde)
Følgende kan hos nogle kaniner og marsvin give gas i tarmene og bør introduceres langsomt og i begrænset mængde:
Broccoli
Blomkål
Rosenkål
Grønkål
Kålrabi

Marsvinets historie

Marsvinet (Cavia porcellus), blev domesticeret i år 1000-500 f.kr. Det stammer fra Andesbjergene i Peru og Bolivia. Her brugte de indfødte marsvinene som kød- og offerdyr. Marsvinet spises stadig i Sydamerika, det er især den bageste del af ryggen og lårene der spises. De dyr ,der bruges til konsum, er større end dem, der holdes som kæledyr herhjemme. Ved en arkæologisk udgravning i Peru er der fundet marsvinemumier, og disse mumier havde to slags lus, der stadig kan findes på marsvin. Marsvinet blev bragt til Europa efter Amerikas opdagelse i 1492. Herhjemme bruges marsvin hovedsageligt som kæle- og forsøgsdyr.

Skab hos marsvin

Skab forårsages af en gravemide, der hedder Trixacarus caviae. Skabmiderne er artsspecifikke, hvilket betyder, at de ikke kan leve og forplante sig på andre dyrearter end marsvin. Mennesker kan få forbigående kløe og rødme, hvis de har tæt kontakt med inficerede marsvin. Dette forsvinder, når marsvinet behandles mod skabmiderne. Symptomerne på infektion med skabmider er, at marsvinet klør sig, taber pelsen, og huden bliver rød og fyldt med små sår. Sårene og hårtab ses oftest startende omkring skulder, på randen af øret og over krydset. Det kan blive så slemt, at marsvinet går i kramper, når det klør sig eller bliver håndteret af ejeren. Hvis marsvinet ikke behandles, vil det i sidste ende dø. Det er især vigtigt at behandle drægtige hunner, da de ellers risikerer at udvikle drægtighedssyge. Marsvin kan have infektionen i flere år uden at vise symptomer, men stress der fører til nedsat immunforsvar, vil kunne starte symptomerne, da der ved nedsat immunforsvar sker en opformering af miderne, der normalt holdes i skak af immunforsvaret. Stress kan være flytning til ny ejer, drægtighed, anden sygdom, træk eller andet. Miderne kan være svære at påvise, men hvis symptomerne er der, behandles alle dyrene i flokken, selvom miderne ikke findes ved mikroskopi. Behandlingen består i, at der 2-4 gange gives et stof, der hedder ivermectin. Dette kan både gives i munden og under huden. Det er en effektiv behandling uden den store risiko for bivirkninger, heller ikke hos de drægtige hunner.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik

Lus og pelsmider hos marsvin

Marsvin har to slags lus Gliricola porcelli og Gyrupus ovalis. Disse lus lever hele livet på marsvinet og kan ikke leve særlig længe uden for marsvinet. De kan forårsage kløe og pelstab. Man kan se dem med det blotte øje, og de befinder sig oftest omkring ørerne og på ryggen. Behandlingen kan være en pudder, der hedder derisic, der fås i håndkøb hos dyrlægen. Ved mere slemme tilfælde kan det være nødvendigt at få marsvinet tilset af dyrlægen og give det en medicinsk behandling med ivermectin (se også under skab)

Marsvinet har desuden ofte pelsmider, Chirodiscoides caviae. Disse giver sjældent problemer for marsvinet, men kan ses som lyse pletter på mørke hår og mørke pletter på lyse hår, på ydre 1/3 del af hårstråene i området omkring endetarm og kønsorganer. Man kan forsøge at behandle med derisic pudder, hvis man ikke ønsker, at dyret har dem.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik

Årsager til hudproblemer hos marsvin, der ikke skyldes utøj.

Hårtab, som følge af hormonel ubalance
Hårtab, som følge af hormonel ubalance, er karakteriseret ved et dobbeltsidigt hårtab, uden kløe. Den resterende del af pelsen er tør, og hårene kan let trækkes ud. Hårene vokser ikke ud igen efter fjernelse. Der kan være pigment forandringer i huden. Ved østrogenproducerende cyster på æggestokkene, er det østrogenet, der forårsager pelstabet, idet kønshormonerne påvirker hårsækkene, så hårvæksten stopper.

Hårtab formodentlig som følge af hormonel ubalance

Cyster på æggestokkene
Ovariecyster hos marsvin kan medføre dobbeltsidigt hårtab på ryg eller flanker. I en undersøgelse blev der påvist ikke kløende dobbeltsidigt hårtab hos 4.7 % af de marsvin, der havde cyster på æggestokkene. Cyster på æggestokkene kan nå en størrelse på 2-3 cm i diameter, og disse kan let mærkes i bughulen.

Adfærdsmæssige årsager
Unger kan, når de dier, komme til at skade moderens brystvorter, og hun risikerer derved at få betændelse i mælkekirtlerne. Hanner, der slås, kan pådrage hinanden sår, der kan gå infektion i, og senere blive til bylder. Disse ting skal adskilles fra selvtraumatisering, som følge af kløe. Dominante dyr vil ofte afgnave hårene på dyrene under dem i hierarkiet. Klipning kan også skyldes kedsomhed og bure, hvor der går for mange dyr. Voksne dyr, især hannerne, kan finde på at bide ørerne af ungerne. Klipning ses oftest omkring hoved, ryg og nedre del af krydset, der kan evt. samtidig ses bidsår.

Svampeinfektioner (ringorm)
Dermatophytoser, som svampeinfektioner kaldes, er en zoonose, hvilket betyder, at de kan smitte fra dyr til mennesker. Unge dyr og børn er ofte mere modtagelige end voksne. Svampe, der afficerer marsvin, kan ofte ikke påvises med Woods lampe (en specielt fluorescerende lampe). Woods lampe får nogle svampearter til at fluorescere, f.eks. Microporon canis, der danner og udskiller pteridin, der fluorescerer gullig-grønt. Ringorm hos marsvin er oftest forårsaget af Microsporon gypseum og Trichophyton mentagrophytes. Indimellem ses også dermatophytoser, forårsaget af Microsporon canis eller Trichophyton quinckeanum. Marsvin, inficeret med svampe, er ofte uden symptomer, og sygdommen manifesterer sig først på ejeren, dyrepasseren eller andre, der håndterer det inficerede dyr, før dyret selv udviser sygdomstegn.

Sygdomstegn
I forbindelse med ringormeinfektioner ses der ofte tør, skællet hud, og læsionerne ses ofte i hovedet, men kan spredes til resten af kroppen. De påvirkede hår kan let trækkes ud af hårsækkene. Svampen går gennem hårskeden og blødgør hårskaftets keratin, og håret løsnes derved fra hårsækken. Der kan være kløe.  Læsionerne, der ses ved infektion med Microsporon gypseum, er næsten cirkulære og rødlige. Der kan være sårskorpe, og der er ikke særlig mange hår i områderne. Læsionerne er lokaliseret til hovedet, men kan spredes til andre dele af kroppen. Udtyndet og strittende hår ses i den ydre zone af læsionerne. Der er let rødme af huden i dette område. Inficerede dyr, kan overføre smitten til raske dyr i samme bur, men ofte er det ikke alle dyr, der inficeres. Læsionerne, der ses ved Trichophyton mentagrophytes, er cirkulære, og der er hårtab. Huden er skællende og rød. Læsionerne starter på spidsen af næsen og breder sig op til under øjnene, derfra videre til pande, øre og forreste del af ryggen. Biprodukter fra svampene, kan gå ind i de blodkar fyldte dele af vævet og aflejres der som antigener. Dette resulterer i en allergisk reaktion, og de resulterende læsioner ses øverst på ryggen og på indersiden af benene. Læsionerne er sterile og repræsenterer en akut type 1 immunreaktion.

Diagnosticering
Ringorm diagnosticeres ved mikroskopi af hårene og ved dyrkning i noget der hedder Sabouraud´s medium. Dette er en speciel agarplade (dyrkningsmedium) til svampedyrkning.

Ernæringsmæssige årsager

    
Umættede fedtsyrer og vitamin B2
Hvis marsvin ikke får tilstrækkelige mængder umættede fedtsyrer, risikerer de at få hårtab, hudbetændelse og sår i huden. Mangel på vitamin B2 kan føre til tab af hår og en ru pelsstruktur.

Magnesium og fosfor
Kalkaflejringer i bløddele eller andet væv, hvor dette ikke skal ske, kan medføre hårtab. I en undersøgelse af 140 marsvin med unormale kalkaflejringer havde 39 % hårtab. Hårtabet strakte sig fra pletvise afgrænsede områder til mere udbredt hårtab. Dette forekommer oftest hos dyr, der er mere end et år gamle. Mineralaflejringerne kan være begrænsede til det bløde væv omkring albuer og ribben. Mineralaflejringerne skyldes muligvis en ubalance i mineralindholdet i foderet, især ved lavt magnesium og højt fosfor indhold.

Hø
Hvis marsvinene ikke tilbydes hø, vil de begynde at klippe hinandens hår på ryggen, og dette vil føre til pletvist hårtab på dyrene.

Vitamin C
Marsvin kan ikke selv syntetisere vitamin C, da de mangler L-gulonolactetone oxidase, der omdanner L-gulonolacetone til L-ascorbin syre. Normalbehovet hos et marsvin er 10 mg/kg/dag. Hos drægtige hunner fordobles behovet. Let mangel på vitamin C vil nedsætte immunforsvaret, og derved øges risikoen for at få hudproblemer, især ringorm. Vitamin C mangel kan føre til hårtab, der følges af vægttab, halthed, svaghed og blødninger fra gummerne. Sygdomstegnene skyldes en defekt i kollagensyntesen.

Andre fodringsmæssige årsager til hårtab er vitamin A forgiftning, der kan ses ved brug af multivitaminblandinger og proteinmangel.

Hårtab med uafklarede årsagsforhold
Fodringsmæssige behov samt hormonelle ændringer er mulige årsager til de i dette afsnit beskrevne hårtab.

Hårtab under drægtighed og efter fødsel
Hårtab kan ses efter fødsel, og er lokaliseret til bug, flanker og inderlår. Hårtab under drægtighed ses ofte i sidste tredjedel af drægtigheden hos ældre avlshunner. Hårtabet skyldes formodentlig en nedsat opbygning af proteinstoffer i huden hos den drægtige hun, der menes at skyldes  hormoner fra fostervæksten. Hunner, der har haft hårtab under tidligere drægtigheder, vil have større risiko for at udvikle hårtab igen i de efterfølgende drægtigheder end unge hunner, og hunner der ikke tidligere har haft hårtab i forbindelse med drægtigheden.

Hårtab hos nyfødte eller fravænnede
Der kan også ses hårtab hos de nyfødte eller nyligt fravænnede marsvin. Hårtab hos nyfødte skyldes formodentlig påvirkning fra moderens hormoner, men ses sjældent.
I tidspunktet omkring fravænningen vil ungernes pels blive udtyndet. Dette forekommer, når pelsen går fra babypels til den mere modne pels.

Sår efter fødsel
Sår efter fødsel er sår og hårtab, der opstår kort tid efter fødslen. Der er to former, den ene menes at være fodrings betinget. Den skyldes formodentlig protein og mineral mangel, og den ligner ”broken back”, mens den anden form findes på den nedre del af maven og krydset. Denne menes at forekomme efter en lang og besværlig fødsel, hvor hunnen ikke har haft kræfter til at rense sig selv. Når hun endelig finder kræfterne til at rense sig, er blod og slim størknet i pelsen, og hårene hives derfor med ud. Der er en mulig arvelig tendens til at udvikle sår efter fødslen som disse.

‘Broken back’
‘Broken back’ skyldes formodentlig stress, såsom udstillinger og drægtighed. Det er ofte marsvin med lyse farver, der afficeres, og der er teorier om, at det skyldes overophedning. Problemet er værst i de varme sommermåneder. Nogle foderemner, såsom hvede og majsflager, øger tendensen til overophedning. Disse foderemner skal fjernes fra foderet. Det samme gælder for kaninpiller, der også er mistænkt for at føre til dette syndrom. Sygdomstegnene er hårtab, der er lokaliseret til et enkelt sted centreret på ryggen.

De nævnte tilstande heler spontant, pelsen vokser ud igen, og det er ikke nødvendigt med behandling af dyret.

Andre årsager til hårtab og hudproblemer

Cryptococcus neoformans
Cryptococcus neoformans er en gærsvamp, der forårsager hudbetændelse hos flere dyrearter. Van Herck et al. (1988) har beskrevet en infektion med C. neoformans hos et marsvin. C. neoformans forårsagede flere små hud læsioner med sårskorper. Der var desuden steder med dybere hudbetændelser og flere voksende hudbetændelses områder, der mindede om reperationsvæv. Skaderne lignede skaderne, der ses ved svampeinfektioner.

Leversygdom
Sygdomstegnene på leversygdom kan være en udtyndet pels og fortykkelse af huden. Der ses sjældent kløe, medmindre der er en kraftig skældannelse. Marsvinet kan samtidig have neurologiske symptomer (tegn på sygdom i hjernen).

Urinætsning
Forøget urinering kan føre til en fugtig hudbetændelse omkring de ydre kønsorganer, under bugen hos hunner og omkring krydset hos hanner.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik

Tandproblemer hos marsvin

Tandproblemer ses ofte hos marsvin og tit er det kindtænderne der er problemet. Der er diskussion om årsagen til tandproblemerne, nogle mener det er fodringsbetinget, andre at det er arveligt og andre igen at det ofte er en kombination af fodring og arv. Jeg hører til den sidste gruppe. Desuden kan tandproblemer opstå med alderen. De første tegn på tandproblemer er ofte, at marsvinet begynder at sortere i foderet og ikke længere vil æde foderemner det tidligere har ædt. Vægttab trods godt humør, skurrende bilyde under tygningen og diarré. Desuden er der en del der begynder at savle, men det er ikke alle og ses oftest hvis der er gået hul på slimhinden i munden på dyret. Dette er smertefuldt og smerten igangsætter savlerefleksen. Savlet kan ses som fugt under hagen og på indersiden af forbenene. Dette kan give hudirritation og føre til en hudbetændelse oveni tandproblemet. Hvis disse symptomer skal observeres, skal dyret tilses af en dyrlæge der så vil undersøge mundhulen. Dette gøres med et otoskop, det er et instrument der også bruges til at undersøge øret på dyr. Det er ikke alle tandproblemer der vil kunne ses på denne måde. Hvis mundhulen også undersøges med en lillefinger kan det mærkes om der er spidser, men dette udgør selvfølgelig en stor risiko for, at dyrlægen bliver bidt i fingeren. Hvis der er tegn på tandspidser, bedøves dyret, der tages røntgen for at se hvordan tandrødderne ser ud, og spidserne files ned. Dette indgreb skal ofte foretages med 1/2- 1 års mellemrum, hvis det skal ske oftere end hver 3. måned anbefaler jeg aflivning. Årsagen til at det skal gentages er at tænderne hos marsvin vokser hele livet, også kindtænderne og når der først har været et problem vil det ofte fortsætte når tænderne vokser videre. Der kan dog gøres noget for at mindske risikoen for ny fejlvækst af tænderne og det er en foderkorrektion, hvor dyret får meget hø og grønt og kun en smule kraftfoder. Kraftfoderet skal så være et pelleteret foder f.eks. vitakraft pellets, så det ikke har mulighed for at sortere og æde de fede foderemner først.

Marsvin med næsten fuld brodannelse over tungen. Dette gør at dyret har svært ved at æde.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik

Drægtighedssyge

Drægtighedssyge rammer hunner, der er højdrægtige eller i den første uge efter fødslen. Hunnen bliver nedstemt og vil ikke æde. Hun dør indenfor få dage herefter. Tilstanden er oftest uhelbredelig, og man bør undgå at avle på overvægtig,e eller syge hunner, da de er i højrisikogruppe for at få drægtighedssyge. Drægtige hunner må ikke stresses, pludselige foderskift bør undgås, og hunnerne skal have meget C-vitamin under drægtigheden.

Levende unger kan man prøve at give til en anden hun med unger, der er god chance for at hun tager imod dem. Hvis dette ikke er en mulighed kan det forsøges med opflaskning på babyvælling med frugtsmag eller en mælkeerstatning. En mælkeerstatning skal bestå af 4% fedt, 8% protein og 3% lactose. Mælkeerstatning til kattekillinger kan bruges. Mælkeerstatning og/eller vællingen gives med sprøjte, hver anden time indtil de er 5 dage gamle, derefter hver 4. time. En nattepause på 8 timer kan lade sig gøre. Ungerne skal tørres omkring mund og endetarm  med en fugtig klud, efter fodringen. Ungerne begynder, når de er ca. 2 dage, at nippe til tørfoder. På dette tidspunkt kan man også opbløde foderpiller i vand og give dette til ungerne. Hvis ungerne er begyndt at æde selv, er det nemmere at holde dem i live. Det er desuden en god ide at komme en voksen hun eller han i buret til ungerne, da omsorgen fra disse dyr forbedrer overlevelseschancerne. En af årsagerne til, at mange marsvineunger ikke overlever opfodringen, er fejlsynkning, vær derfor omhyggelig ved fodringen. Når ungerne er 2-3 uger behøver man ikke fodre dem med mælkeerstatning og/eller vællingen længere, så æder de selv.

En lille marsvineunge

PRÆCORNEAL FORBENING/FORBENING I KANTEN AF HORNHINDEN HOS MARSVIN

Denne tilstand ses oftest hos ældre marsvin. Der er tale om knoglevæv, der ligner andet knoglevæv i kroppen, der er endda knoglemarv i det. Dette væv bliver dannet et sted, hvor det normalt ikke skal ske, lige i kanten af og på indersiden af hornhinden. Tilstanden er ikke skadelig for marsvinet, og det mister heller ikke synet af det. Årsagen til dette fænomen er stadig ukendt.

Rødfarvet urin