Hvem er vi
Dyr
Kontakt

Hvem er vi

 

 

 

Dyrlæge Annette Fugl Thomsen ejer af Kongelundens dyreklinik, som jeg overtog i januar 2005. Jeg er født og opvokset i Jelling i Jylland og blev færdig uddannet dyrlæge fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i 1997. I januar 2000 blev jeg ansat som assistent på Kongelundens dyreklinik efter at have arbejdet som assistent på Esbjerg Dyrehospital. Efter endt uddannelse har jeg deltaget i forskellige kurser indenfor medicinske og kirurgiske sygdomme. Jeg er særlig interesseret i den almene kirurgi og for sygdomme hos fugle. Jeg er på nuværende tidspunkt igang med at efteruddanne mig i tandrøndtgen og tandbehandlinger. Jeg behandler desuden en del pindsvin for de danske pindsvinevenner pro bono. Jeg har en søn og går i næste uge på barsel med mit barn nr. 2. Dyreflokken derhjemme består af Ozzy en cairn terrier, Sami en shetland sheepdog, en papegøje, og mange prydfugle. 

 


 

 

 

Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, ansat på Kongelundens dyreklinik i maj 2005. Jeg er født og opvokset i Silkeborg i Midtjylland, og jeg blev færdiguddannet dyrlæge fra KVL i 2003. Sommeren 2003 brugte jeg på Washington State University på afdelingen for vilde og eksotiske dyr. Før min ansættelse på Kongelundens dyreklinik arbejdede jeg på Svendborg Dyrehospital i ca. 1 1/2 år. Jeg har deltaget i flere forskellige kurser efter endt uddannelse indenfor medicinske sygdomme hos hund og kat samt sygdomme og kirurgi hos gnavere, fugle og krybdyr i ind- og udland. Jeg har skrevet speciale om utøj hos marsvin, og jeg har en særlig interesse for gnavere, krybdyr og fugle. Kirurgi er også noget, jeg beskæftiger mig en del med og finder interessant. Jeg er for tiden igang med efteruddannelse indenfor fysioterapi og massage, dette er et spændende område der udvikler sig meget. Jeg er mor til en pige og en lille dreng. Dyreflokken derhjemme er desværre skrumpet ind til vores kanin, Kaninus og delehunden Ramsie, en sort labrador.

 


 


Dyrlæge Louise Sofienberg Graaberg er ansat på Kongelundens dyreklinik januar 2002. Jeg er født i Århus og opvokset i Silkeborg. Jeg blev færdig som dyrlæge i 2001, og før jobbet på Kongelundens dyreklinik arbejdede jeg i en blandet praksis i Jylland. Min største interesse er intern medicin. Jeg er specielt interesseret i hudsygdomme, endokrinologi og billeddiagnostik, herunder ultralyd og HD/AA røntgen. Alt dette er jeg igang med efteruddannelse indenfor og jeg bruger meget tid på klinikken på disse emner. Jeg har ligesom mine kolleger været på forskellige kurser efter endt uddannelse. Derhjemme har jeg to børn, men desværre ingen dyr pga allergi i familien.

 


 

 


Dyrlæge Maja L.S. Wengel, ansat på Kongelundens dyreklinik i november 2003. Jeg er født og opvokset i provinsen (Fyn/Jylland). Efter endt uddannelse i 1999, har jeg været ansat på forskellige dyreklinikker i København, før jeg kom til Kongelundens dyreklinik. Jeg er glad for at beskæftige mig med alle områder indenfor praksis. Jeg har været på forskellige kurser efter endt uddannelse for at vedligeholde og udvide min faglige kunnen. Iær mikroskopering af knuder, blod og andet er noget mine kollegaer bruger mig meget til. Jeg er også igang med at efteruddanne mig indenfor tandrøntgen og tandbehandlinger. Jeg har fire børn, og min dyreflok består af kaniner og marsvin og katte.

 


 

 

 

Dyrlæge Anne Birgit Brummer ansat på Kongelundens dyreklinik 1. oktober 2005. Jeg er opvokset i Vangede nord for København og blev færdiguddannet fra KVL i 2004. Jeg har efter endt uddannelse været på forskellige kurser for at vedligeholde og udvide mine kundskaber. Mine særlige interesser er kirurgi, urinvejenes sygdomme og sygdomme hos de eksotiske hobbydyr (gnavere, fugle og krybdyr).Jeg har 3 børn og dyreflokken består af en sort labrador og en gammel hankat.

Marts 2011: Er genansat som barselsvikar for Annette.

 


 

   

Kongelundens Dyreklinik ApS - Kongelundsvej 272 - 2770 Kastrup - Tlf.: 32 52 07 60 - kongelundensdyreklinik@hotmail.com