Til fugle tilbyder vi

  • Konsultation / sundhedsundersøgelse
  • Klippe kløer
  • Trimme næb
  • Røntgen
  • Blodprøve
  • Klatprøve
  • Operation
    • Vi foretager mange forskellige operationer, hvis der er en operation I ønsker at vide noget om, så kom forbi eller ring og spørg om den.
    • Fugle skal ikke fastes inden bedøvelse, da de har en meget hurtig energiomsætning.
    • Fuglene bedøver vi med en maske med bedøvelsesgas i.
    • Når fuglen kommer hjem efter bedøvelsen, vil den ofte være påvirket af den resten af dagen, men dagen efter er den helt normal igen. Derfor skal den stilles et roligt & varmt (25-30°C) sted og være under opsyn den dag den kommer hjem.
    • Hvis fuglen er blevet syet med udvendige sting, skal stingene fjernes ca. 10 dage efter operationen.
  • Mikroskopi
  • Obduktion​

Fodring af stuefugle

Fjer og hudproblemer

Årsager til besværet vejrtrækning (åndenød)

Fodring af stuefugle


FUGLE VÆLGER IKKE SELV DET, DE HAR BEHOV FOR!! De vælger det fede og velsmagende først, ligesom mennesker heller ikke altid spiser det, der er bedst for dem selv.


En korrekt fodring af stuefugle er vigtig for at sikre optimale livsbetingelser for disse.


De sædvanlige frøblandinger til forskellige fugle dækker kun en del af fuglenes ernæringsbehov. Et af problemerne ved frøblandingerne er, at fuglene sorterer i frøene og æder de fede og mest velsmagende frø først. Desuden mangler der protein, vitaminer og mineraler i frøblandingerne. Proteinkilder i naturen er insekter, larver og lignende, mens fuglene får mineraler fra forskellige slags jord, bark, skaller og så videre. Dette fører i fangenskab ofte til en fejlernæring af fuglen, der derved risikerer at få et svækket immunforsvar, forskellige sygdomme og i værste fald dø for tidligt.


Fuglene vil i naturen spise mere varieret, og for mange fugles vedkommende vil frø være en mindre bestanddel af deres naturlige føde. En del af fuglenes normale adfærd er, at de sorterer i foderet, og det er vigtigt for dem at få lov til at udføre denne adfærd. Som en tommelfingerregel kan siges, at jo større fugl, jo større behov for denne adfærd. Denne form for adfærd er en af de eneste, fuglen har mulighed for at udøve i buret, og derfor er den meget vigtig for dem. Dette kan opnås ved at give et fuldfoder til fugle, der har de samme indholdsstoffer i alle foderpillerne, men er i forskellige farver, smag og evt. former. Foruden pelleteret foder skal der gives (fint)hakkede grove grøntsager, spirede frø etc. Fugle har præference for søde og vandholdige foderemner, dette skal der kun skal gives en smule af.


Her er vist et fuldfoder til papegøjer, parakitter og finker.

​Foruden et godt velafbalanceret foder kræver fugle i papegøjefamilien hårdt træ eller grene til at bide i. På denne måde sliber de deres næb. Fugle skal desuden have fri adgang til frisk rent vand hele døgnet. Det kan tage fra uger til måneder at tilvænne fuglen til et nyt fuldfoder, og dette bør altid gøres i samråd med en dyrlæge, der ved noget om fugle. Dette er vigtigt for, at fuglens blodsukker niveau ikke falder for drastisk, da et fald kan medføre fedtlever og død hos fuglen. I nogle få tilfælde kan det være nødvendigt at indlægge fuglen for at få den til at skifte til et ernæringsmæssigt afbalanceret foder.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen.

​​

Fjer og hudproblemer:

Generelt skyldes mange fjerproblemer forkert fodring, enten direkte eller indirekte som følge af
vitamin mangler og skader på indre organer som så giver sig til kende ved ændringer i hud og eller fjer.
Papagøje fuglene (både de små undulater til de store araer) har behov for en luftfugtighed på 60% for at
have et godt fjerskifte. Der er stor forskel på hvor mange fjerskifte fugle har om året, alt efter arten. Ofte
er der fjerskifte efter endt avlssæson. De store papegøjer kan tage op til 2 år om et fuldt skifte. Undulater
har ofte 3 fjerskifte på 1 år.

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen

Psittacine beak and feather disease ( PBFD)
PBFD forårsages af et circovirus.
Sygdommen ses oftest hos kakaduer, dværgpapegøjer, undulater og grå jaco, men man men det kan ses hos
alle papegøjefugle.
De første tegn er et blankt og glat næb, pga af manglende støv dannelse til næbbet. Efterhånden vil næbbet blive langt
og forvokset , og kan flække, hvilket er meget smertefuldt.
Fjerne bliver mindre og uudviklede- mange bryder ikke ud af fjerskeden , men bliver siddende som fjerpigge, der
let kommer til at bløde..
Der kommer en del fjerstøv,og fjerene kan ændre farve
Immunforsvaret svækkes og der vil ofte udvikles en sekundær infektion med bakterier eller svampe.
Sygdommen udvikler sig typisk i 6 mdr.- 3 års alderen . Helt unge fugle dør ofte i en akut fase.
Mange vil dø 6-12 mdr. efter de første sygdomstegn . Hvis næbproblemmet ikke er så udtalt, kan de dog leve
længere.
Der udskilles en stor mængde virus i fjerstøvet og i klatterne , og smitten optages gennem munden eller luftveje.
Der kan gå måneder til år fra smitten optages til sygdommen udvikles.
Diagnosen stilles på en laboratorietest på blod eller fjer.
Der findes ingen behandling af sygdommen, så smitten kontrolleres ved at fjerne smittede fugle fra fugleholdet,
god hygiejne og test af nye fugle før de tages ind i et fuglehold.
Ejer til en positov fugl må ikke håndtere andre fugle.


Fjerplukning.

Man kan se fjerplukning både hos fugle i flok og hos enlige fugle som plukker sig selv .
Hos flokfuglene er der ofte tale om en dominat individ som aggressivt plukker svagere individer, Det er mest udtalt
hvis der er mange fugle på lille plads.
Hos papegøjefuglene er det ikke sjældent at der ses selvplukning- kakaduer , grå jaco og ara hører til papegøjefuglene.
Kedsomhed , stress, for grundig pudsning af fjerdragten, sociale relationer, mennesker og andre fugle imellem kan
udløse plukke adfærden.
Det kan være meget svært at bryde denne vane, men man kan forsøge sig med at flytte fuglen til nye omgivelser,
skifte nye grene hver uge, ændre fodersammensætningen , give daglige bade ( enten i kar eller med blomsterforstøver),
Give papegøjen nye øvelser og sørge for den får nok søvn ( 12 timer).

Forfatter: Dyrlæge Annette Fugl Thomsen, Kongelundens dyreklinik

Tegn på utøj:
- rastløshed
- kedelig fjerdragt i dårlig stand
- kløe
- fjerløse partier
- rødme af huden
- øget irritation
- øget tendens til at gnubbe sig op at tremmerne i buret evt. med skader til følge.

utøj skal behandles hos dyrlægen.


Leverproblemer:
kan føre til farveændringer af fjerene, fjertab med bare pletter, kløe og hudinfektion.
F.eks. kan grå fjer blive røde, en Grå Jaco kan få lysrøde fjer istedet for den normale grå fjerdragt.
Mørkebrune fjer bliver sorte.

Nyreproblemer:
kan føre til fjertab men uden kløe, der kan komme hudinfektioner, og fjerenes vækstrate nedsættes.


Fodbylder:
Bylder under fødderne på fugle kan skyldes flere ting.
Årsager:
- gigt.
- dårlige siddepinde, især hvis alle er samme tykkelse, og med sandpapir.
- overvægt.
- fremmedlegeme (sandpapir, skidt, sand)
- A-vitamin mangel

Behandling:
kirurgisk fjernelse, langvarig antibiotika behandling efter dyrkning for at finde det rigtige antibiotika.


Nedsat skjoldbrugskirtelfuktion:
Dette giver et symmetrisk fjertab uden kløe, samt forsinket fjervækst, unormale fjer, sortfarvning af fjerspidserne
der giver et kedeligt udseende af fjerdragten.

udredning og behandling:
der skal tages en blodprøve for at måle thyroxin niveauet i blodet, derefter indgivet et stof og ny blodprøve udtages
6 timer senere. Det behandles med et stof der hedder L-thyroxin.

Årsager til besværet vejrtrækning (åndenød):

- fremmedlegeme
- luftrørsorm/luftrørsmider
- luftvejsinfektion (virus/bakterier/svampe)
- dårligt hjerte
- alt der fylder ud i bugen ( tumor (knude), æg & cyste)

Dette er altid noget der skal undersøges hos dyrlægen!

Forfatter: Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen, Kongelundens dyreklinik

​★ ★ ★ ★ ★​

Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 109 anmeldelser på Facebook

​Firmainformation

Åbningstider:

Mandag - fredag kl. 8-17

Onsdag åben konsultation kl.17.30 -19


Telefontid kl. 8-17 mandag-fredag, onsdag til kl. 19.

Kongelundens Dyreklinik ApS
Kongelundsvej 272
2770 Kastrup
Tlf.: 32 52 07 60
CVR: 28305222
kongelundensdyreklinik@hotmail.com