Til hund tilbyder vi:

  • Konsultation / sundhedsundersøgelse
  • Kloklip
  • Tømning af analkirtler
  • Røntgen
    • Vi har et digitalt røntgenapparat, så vi kan tage røntgen og fremkalde billederne med det samme.

      Vi tager HD, AD og OCD røntgen af hund, til indsendelse hos Dansk Kennel Klub, ring og hør ang. pris og bookning. Hundene skal sederes til HD og AD billeder, så det tager som regel mindst 1 time, og hunden skal faste fra kl 22 aftenen før. Du skal selv medbringe rekvisition som du kan printe fra DKK's hjemmeside.

      Vi har også et digitalt tandrøntgenapparat, så vi kan vurdere tændernes rødder, og lidelser i kæberne.

  • Ultralydsscanning
    • Vi kan drægtighedsscanne tæver og scanne bughulen efter de mest almindelige lidelser. Men er der behov for større udredninger, vælger vi oftest at henvise dig til et af dyrehospitalerne
  • Blodprøver
    • Vi har blodanalyseapparater på klinikken, og kan derfor tage blodprøven ud og køre den samme dag, typisk vil du få svar på prøven samme dag, men nogen gange kan der gå 1-2 dage inden svar.

    • Ved mere specielle blodprøver, sender vi blodet til et eksternt laboratorie i Tyskland. Da vil der være 1-10 dages svartid afhængig af hvilken test, der er tale om.

  • Urinprøver
    • Vi undersøger urinprøve fra din hund med det samme, og tjekker efter bl.a. bakterier, blod, celler, krystaller o.a.
  • Operationer
    • ​Vi foretager mange forskellige operationer. Hvis der er en operation, du ønsker at vide noget om, så kom forbi eller ring og spørg om den.

      Når din hund skal ind til en operation, skal den være fastet fra kl. 22 aftenen før operationen. Den må få vand lige indtil I går ud af døren. Det er vigtigt at hunden er godt luftet af inden den indlægges, da der jo ofte går mange timer inden den kommer ud igen.

      Det gængse er, at hunden kommer ind om morgenen og kan hentes igen om eftermiddagen. Vi får et telefonnummer, vi kan ringe til jer på, hvis hunden vågner hurtigere og bliver ked af at være på klinikken, så I har mulighed for at hente den tidligere.

      For at reducere stress for hund, ejer og dyrlæge, vil det i nogle tilfælde være rarest at ejer er der, når hunden bedøves og i andre, at ejer ikke er der, når hunden bedøves. Hvis ejer er nervøs, smitter dette voldsomt af på hunden, der fornemmer de mindste ændringer i ejers adfærd.

      Hvis din hund er gammel, kan det være en fordel at have taget en blodprøve på den, for at tjekke funktionen af de forskellige organer. Hvis der er problemer, kan der tages hensyn til dette inden bedøvelsen. 

      Unge, raske hunde vil ofte få en beroligende sprøjte inden de bedøves vha. en sprøjte direkte i blodåren, herefter intuberes hunden og lægges på bedøvelsesgassen. Gamle eller meget syge hunde får en sprøjte direkte i blodåren, som de falder i søvn på, før de intuberes og tilkobles bedøvelsesgassen.

      Når hunden kommer hjem efter bedøvelsen, vil den ofte være påvirket af den resten af dagen, men dagen efter er den helt normal igen. Derfor skal den luftes i snor, ikke gå for lange ture, og være under opsyn den dag den kommer hjem.​

      Hvis hunden er blevet syet med udvendige sting, skal stingene fjernes ca. 10 dage efter operationen og det kan være nødvendigt med en krave eller bodystocking for at undgå at hunden selv fjerner stingene inden såret er helet.

  • Tandbehandling (tandrens og tandoperation)
    • Se fanen tandbehandling til venstre for mere info.
  • Undersøgelse af afføringsprøver
    • For bl.a. lungeorm og hjerteorm.
  • Mikroskopi
    • Undersøgelse af urinprøve
    • Hudskrab
    • Pelsprøve
    • Øresvaber
    • Hudsvaber
    • Skedesvaber
    • Finnålsbiopsi
  • Laserterapi
    • Hvad sker der ved laserbehandling?

      Det infrarøde laserlys får cellerne til at frigøre energi og varme. Derved øges blodcirkulationen, og der trækkes væske, ilt og næringsstoffer til det beskadigede område. Derved skabes et optimalt miljø for heling, der er med til at reducere betændelse, hævelse, muskelkrampe, stivhed og smerte. Dette betyder at funktion genoprettes og smerten nedsættes i området.

      Laserbehandling kan kort sagt:

      ·​Dæmpe inflammation (betændelses proces)

      ·​Mindske smerte

      ·​Fremme heling

​★ ★ ★ ★ ★​

Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 109 anmeldelser på Facebook

​Firmainformation

Åbningstider:

Mandag - fredag kl. 8-17

Onsdag åben konsultation kl.17.30 -19


Telefontid kl. 8-17 mandag-fredag, onsdag til kl. 19.

Kongelundens Dyreklinik ApS
Kongelundsvej 272
2770 Kastrup
Tlf.: 32 52 07 60
CVR: 28305222
kongelundensdyreklinik@hotmail.com