Sådan foregår kastrering af kanin (hankanin)
Ved kastrering af kanin får hankaninen fuld bedøvelse. Dyrlægen lægger et lille snit i huden foran testiklerne, fjerner testiklerne og lukker såret med indvendige sting. Indgrebet er hurtigt, og de fleste hankaniner er hurtigt oppe igen, når bedøvelsen er aftaget.
Pris for kastrering af kanin inkl. smertestillende medicin, blød krave og laserterapi: 1.795 kr.
Vi giver altid individuel rådgivning om efterpleje, så du kan støtte din kanin bedst muligt de første dage efter indgrebet.
Sådan foregår sterilisering af kanin (hunkanin)
Når der udføres sterilisering af kanin, bedøves hunkaninen ligeledes med inhalationsgas. Dyrlægen lægger et snit i bughulen og fjerner æggestokkene – og hos ældre hunkaniner ofte også livmoderen. Hos yngre kaniner kan det være tilstrækkeligt kun at fjerne æggestokkene.
Pris for sterilisering af kanin inkl. smertestillende medicin, blød krave og laserterapi: 2.495 kr.
Vi bruger indvendige sting, så helingen bliver så skånsom som muligt, og vi gennemgår altid efterplejen med dig, inden I går hjem.
