Sygdomme hos stuefugle​

​Vi kan diagnosticere og behandle en lang række fuglesygdomme på Kongelundens Dyreklinik. Læs mere om vores generelle tilbud til fugle her.

​

Generelt om fjer- og hudproblemer

Generelt skyldes mange fjerproblemer forkert fodring, enten direkte eller indirekte som følge af vitaminmangler og skader på indre organer, som så giver sig til kende ved ændringer i hud og/eller fjer.

​

Papegøjefuglene (lige fra de små undulater til de store araer) har behov for en luftfugtighed på 60% for at have et godt fjerskifte. Der er stor forskel på, hvor mange fjerskifte fugle har om året – alt efter arten. Ofte er der fjerskifte efter endt avlssæson.

​

De store papegøjer kan tage op til 2 år om et fuldt skifte, mens undulater ofte har 3 fjerskifte på om året.

​

Tegn på utøj hos fugle

Utøj skal behandles hos dyrlægen, og det er vigtigt at holde øje med symptomerne, som bl.a. er:

• Rødme af huden
• Øget irritation
• Øget tendens til at gnubbe sig op at tremmerne i buret evt. med skader til følge

​Psittacine beak and feather disease (PBFD)

PBFD forårsages af et circovirus. Sygdommen ses oftest hos kakaduer, dværgpapegøjer, undulater og grå jaco, men det kan ses hos alle typer papegøjefugle.

​

Symptomer på PBDF

De første tegn er et blankt og glat næb pga. manglende støvdannelse til næbbet. Efterhånden vil næbbet blive langt og forvokset, og så kan det flække, hvilket er meget smertefuldt for fuglen.

​

Fjerene bliver mindre og uudviklede - mange bryder ikke ud af fjerskeden, men bliver siddende som fjerpigge, der let kommer til at bløde. Der kommer en del fjerstøv, og fjerene kan ændre farve.

​

Immunforsvaret svækkes, og der vil ofte udvikles en sekundær infektion med bakterier eller svampe.

​

Sygdommen udvikler sig typisk i 6 mdr.- 3 års-alderen. Helt unge fugle dør ofte i en akut fase. Mange vil dø 6-12 mdr efter de første sygdomstegn. Hvis næbproblemmet ikke er så udtalt, kan de dog leve længere.

​

Vigtigt at vide om PBDF

• Der findes ingen behandling af sygdommen, så smitten kontrolleres ved at fjerne smittede fugle fra fugleholdet, god hygiejne og test af nye fugle, før de tages ind i et fuglehold
• Ejer til en positiv fugl må ikke håndtere andre fugle

​Fjerplukning

Man kan se fjerplukning både hos fugle i flok og hos enlige fugle, som plukker sig selv. Hos flokfuglene er der ofte tale om et dominant individ, som aggressivt plukker svagere individer. Det er mest udtalt, hvis der er mange fugle på lidt plads.

​

Hos papegøjefuglene er det ikke sjældent, at der ses selvplukning. Kakaduer, grå jaco og ara hører til papegøjefuglene.

​

Kedsomhed, stress, for grundig pudsning af fjerdragten, sociale relationer, mennesker og andre fugle imellem kan udløse plukkeadfærden.

​

Hvordan forebygges fjerplukning?

Det kan være meget svært at bryde denne vane, hvis den er forårsaget af stress eller sociale/psykologiske faktorer, men man kan forsøge sig med følgende forebyggende tiltag: 

• Give daglige bade (enten i kar eller med blomsterforstøver)
• Give papegøjen nye øvelser og sørge for, at den får nok søvn (12 timer/døgn)

​Er det ikke lykkedes at forebygge fjerplukning, kan man forsøge med at flytte fuglen til nye omgivelser – det kan nogle gange afhjælpe problemet, men det er langt fra garanteret.

​

Fodbylder

Bylder under fødderne på fugle kan skyldes flere ting, men lægger du mærke til dem, er det vigtigt, at du kontakter din dyrlæge hurtigst muligt.

​

Årsagerne til fodbylder kan være:

• Fremmedlegeme (sandpapir, skidt, sand)
• A-vitamin-mangel

​Behandling af fodbylder:

• Kirurgisk fjernelse

​Nedsat skjoldbrugskirtelfuktion

Denne sygdom giver et symmetrisk fjertab uden kløe samt forsinket fjervækst, unormale fjer og sortfarvning af fjerspidserneder, der giver fjerdragten et kedeligt udseende.

​

Udredning og behandling:

Der skal tages en blodprøve for at måle thyroxin-niveauet i blodet, derefter indgives et stof, og ny blodprøve udtages 6 timer senere. Det behandles med et stof, der hedder L-thyroxin.

​

Åndenød hos fugle

Læg mærke til, om din fugls vejrtrækning ændrer sig, da det kan være en indikator for flere sygdomme eller problematikker. Vejrtrækningsproblemer er altid noget, der skal undersøges hos dyrlægen.

​

Årsager til besværet vejrtrækning:

• Dårligt hjerte
• Alt, der fylder ud i bugen (tumor/knude, æg og cyste)